Voice acting exercises | Få dem her
Voice acting exercises – øvelser til at varme din stemme op
Alle atleter gør det, inden de skal levere, og du skal gøre det samme, inden du stiller dig foran mikrofonen: Varme op. Ved at varme din stemme op med forskellige voice acting exercises og simple øvelser kan du nemlig levere dit bedste Det kan nemlig være krævende, hvis du skal bruge din stemme over en længere tidsperiode, og du ikke er forberedt.
I det her indlæg vil vi komme ind på simple øvelser og voice acting exercises, der kan være med til at varme din stemme op, så du kan levere bedre performances, når du trykker på optagelsesknappen til indtaling af en voiceover, eller når du træder ind i et studie for at dubbe en lydoptagelse.
Hvorfor skal du varme din stemme op?
Hvorfor varmer du din krop op inden en hård træningssession? For at undgå skader. Og det samme gør sig også gældende som voice-artist. Ved at gøre brug af forskellige voice acting exercises hver gang inden en længerevarende vokalsession reducerer du risikoen for skader.
Det gælder om at gøre din stemme mere elastisk, smidig og behagelig via voice acting exercises. Ved at varme din stemme op bliver du også mere afslappet og mindre anspændt, og du vil derfor overføre den her ro til din performance. Du undgår samtidig også, at din stemme hurtigt kommer til at lyde træt og hæs. Du vil derudover også kunne variere dit toneleje mere.
Voice acting exercise 1: Udstræk af kroppen
Yes, det hele starter med kroppen, og derfor skal du finde en kropsudstrækningsrutine, der passer til dig. Det kan være alt fra sidestræk til udvidelse af brystkassen eller dybe udåndinger med hænderne strakt over hovedet. Når det kommer til udstræk, findes der mange voice acting exercise, så du skal finde den, der passer dig bedst.
Voice acting exercise 2: Vejrtrækningsøvelser
Efter dine kropsudstrækninger skal du starte med vejrtrækningsøvelser. Åndedrætsøvelser gør dine stemmelæber afslappede før en optagelse og hjælper dig med at udvide dit stemmeområde. Du kan gøre brug af sugerør-tricket, hvor du skal prøve at nynne, ånde ind og ud eller synge, imens du ligger på gulvet.
Voice acting exercise 3: Brummelyde og prusteøvelser
Ved at gøre brug af forskellige brumme- og prusteøvelser kan du løsne dine ansigtsmuskler og stemmelæber samt skabe plads til resonanslyd. Det vil sige, at du får sat gang i resonatorer og kan genoprette din stemmekvalitet. Den her voice acting exercise er ideel at udføre, når du starter din dag og har sovet i flere timer.
Voice acting exercise 4: Tungebrækkere
I voiceoverbranchen er det vigtigt at være tydelig i sin udtale. Hvis du ikke formulerer dig klart og udtaler ordene tydeligt, er der ingen, der vil forstå, hvad du siger. Du kan træne tydelighed med sætninger som:
- “bisp Bissens gips gebis og bispindens gisp”
- “luk frisk frugt med en brugt frugtplukker”
- “stativ, stakit, kasket”.
Voice acting exercise 5: Gab
For at træne rækkevidde er gab en god øvelse. Ved gab falder din kæbe naturligt og regulerer ilt, imens du forlænger din bløde gane. Det gør, at dine halsmuskler og dit stemmebånd slapper af, og så snart de gør det, falder du i tonen. Du vil også opdage med iltregulering, at der vil komme mere ilt til din hjerne, og du vil blive mere opmærksom. Bemærk, at det her ikke er en voice acting exercise, som du skal starte din opvarmning med, men først gøre brug af, når du har varmet din stemme op.
Bliv et voice-talent hos os
Vi håber, at indlægget har hjulpet dig med, hvordan du som voice-artist kan varme din stemme optimalt op med ovennævnte voice acting exercises og derfor levere en bedre performance, når du skal indspille voiceovers. Hvis du derimod først er ved at gøre dit indtog i branchen, har vi også et indlæg med, hvordan du bliver voice-artist.
Hvis du allerede har erfaring og er en professionel speaker, kan du ansøge om at blive voice-artist her hos os. Du skal bare sende en ansøgning, og så behandler vi din ansøgning og vender retur med et svar. Hvis du har spørgsmål, kan du altid ringe eller skrive til os.