Går du med drømmen om at blive en stemmeskuespiller, eller har du altid fået at vide, at du har en stemme til radio? Så kan det være, at du skal blive en voice artist. Hvis du besidder et nogenlunde talent inden for skuespil og har en god stemme, kan du komme langt. Men det kræver træning for at gå hele vejen.

I det her indlæg vil vi komme ind på, hvordan du bliver en professionel speaker, hvad en stemmeskuespiller laver, og hvordan du kan udvikle og forfine dine evner, så du står stærkere, bedre og mere troværdigt til castinger og auditions. Interesseret? Så læs med.

Hvad er en voice actor/actress?

I VoiceArchive kalder vi dem for voice artists, men en voice actor eller actress er en performer, som bruger sin stemme til fortælle, informere, underholde eller markedsføre produkter. Det kan være i forbindelse med reklamer, film, lydbøger, videoer, e-learning og meget andet. Vi kalder det for voiceovers.

Da en voice actor eller actress sjældent ses på skærmen, er de afhængige af at kunne kommunikere deres følelser ved blot at bruge deres stemme. De skal træne meget og forbedre deres vokale færdigheder og stemmens følelsesregistre, hvis de ønsker at levere den bedst mulige præstation til det pågældende projekt.

Hvordan bliver du en stemmeskuespiller?

Der er ikke nogen specifik opskrift på, hvordan man bliver en god stemmeskuespiller. Vejen derhen kan variere fra person til person, og det er også forskelligt, om voiceover-artisterne arbejder fuldtid eller deltid. Men der er alligevel nogle råd, som du kan gøre brug af, hvis du vil forøge dine chancer for at opnå en succesfuld karriere inden for voiceovers.

  • Lyt til professionelle voice actors

Se reklamer, lyt til lydbøger, eller spil videospil, så du kan høre, hvordan professionelle voice actors arbejder. Måske har du en favorit, som du godt kan lide. Lyt til måden, hvorpå de leverer deres replikker, og notér, hvordan de varierer i deres toner og følelsesregistre. Der findes adskillige voice acting-podcasts, som er værd at lytte til. Her kan du få indblik i, hvordan deres tilgang er til specifikke roller og opgaver.

  • Tag timer inden for skuespil

En voiceover-artist skal også nogenlunde kunne udføre et overbevisende skuespil, hvis han eller hun skal kunne levere en replik autentisk og troværdigt. Voice acting er nemlig meget mere end blot at læse nogle sætninger højt. Det kræver også evnen til at spille skuespil. Tag nogle timer inden for skuespil, hvor en underviser kan hjælpe dig med at finpudse og forfine dine evner, så du bliver mere selvsikker og en bedre stemmeperformer.

  • Hyr en voice acting coach

At være en voice actor kræver mere end blot at kunne lave nogle sjove stemmer eller gode imitationer. Her kan en voice acting coach hjælpe dig med at forbedre dine tekniske evner som fx udtale, artikulation, levering og vejrtrækning, så du ved, hvordan du bedst muligt udfører en replik.

  • Massevis af træning

Som med alt andet kommer man ikke langt, hvis man ikke træner. Så selvom du ikke har adgang til et professionelt lydstudie, er det vigtigt, at du træner din stemme og dine evner. Mange professionelle voiceover-skuespillere har deres egne hjemmestudier, hvor de kan øve sig. Hvis du selv investerer i det rette udstyr, har du mulighed for at optage et manuskript og derefter lytte til optagelsen. På den måde kan du træne din stemme, så den appellerer til castingansvarlige og forskellige målgrupper.

  • Optag en demo

Med en veludført demo-portefølje kan du som professionel speaker vise din range, når det kommer til voiceover-jobs. Det er meget forskelligt, om det hele er samlet på én demo, eller om man sender separate demoer med sine kommercielle evner. Her skal du komme med blandinger af forskellige replikker eller dialoger, som du har fremført med forskellige stemmer.

  • Tag til auditions

Auditions er en væsentlig del af at blive en god stemmeskuespiller. Selvom det kan virke intimiderende, skal du altså bare kaste dig ud i det. Prøv i starten af din karriere at gå til auditions, der matcher dit talent. På den måde undgår du unødvendige afvisninger. Du kan starte med at se efter åbne castingopgaver på internettet og gøre brug af speakerbureauer, hvor du kan indsende dine auditions.

  • Brug dit netværk

Med et solidt netværk får du en større chance for at finde jobmuligheder, opbygge venskaber og lære meget mere om det at være en voiceover-actor. Dog er det vigtigt, at du har in mente, at du også skal gengælde tjenesten, så hjælp dine forbindelser, og udvis interesse for deres succeser.

Sådan bliver du speaker hos VoiceArchive

Hos VoiceArchive er det nemt at blive en professionel speaker. Du kan nemlig ansøge om at blive speaker her på hjemmesiden, hvor du bare skal fortælle os om din erfaring i branchen, og hvorfor du ønsker at være en af os. Herefter vil vi behandle din ansøgning og vende retur med et svar.

Vil du vide mere?

Uanset om du har spørgsmål til livet som voice talent hos VoiceArchive, vil lytte til vores andre talenter eller vil vide mere om teamet bag, så er vi klar til at hjælpe dig!