Vil du med på rejsen?

Vi er altid på udkig efter folk der ser muligheder frem for udfordringer, som har kunden i fokus og som holder af hverdagen.

Er det dig, så se herunder om vi har lige netop stillingen du drømmer om.

Software Engineer

Vil du gerne være speaker?

Vi er altid på udkig efter den gode stemme. Klik her hvis du kunne tænke dig at blive professionel speaker hos VoiceArchive.

Er du lidt af en Georg Gearløs indenfor softwareudvikling? 🚀 

 og får du blod på tanden, når vi fortæller dig, at du skal være med på en vækstsrejse, der kræver, at du kan holde på hat og briller? Vil du være med til at løfte en solid driftsmotor til the next level og samtidig bringe nye kundefokuserede teknologier i spil på rejsen mod at blive det absolut nemmeste voice over agency at arbejde sammen med? Så er det dig, vi leder efter! 

VoiceArchive er med sine 20+ år i voice over branchen en garvet spiller, som har gået forrest flere gange med sin remote-first tilgang til lydstudie optagelser på globalt plan. Nu står vi foran den næste rejse. Vi vil være det absolut nemmeste agency at arbejde med for både vores dygtige leverandører og vores fantastiske globale kunder, som tæller f.eks. Spotify, Google, Jabra, JYSK, BMW, AirBnBmf. Derfor leder vi efter en erfaren software engineer, som elsker at have mange bolde i luften på samme tid. 

 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Vi kan saftsuseme holde en god fest, hvis vi selv skal sige det 🎉 Frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring samt sociale arrangementer er der selvfølgelig også styr på. Vi tror på, at folk er forskellige, så derfor vil dit ansættelsesforhold naturligvis også være skræddersyet til, hvad der er vigtigt i dit liv lige nu. 

Du bliver en del af et globalt team med kolleger i London, Hamborg og Pretoria i Sydafrika, og ikke mindst i Aarhus, hvor vores hovedkontor – og dit kommende skrivebord – befinder sig. Stemningen er uformel, menneskerne er (hvis vi selv skal sige det) fantastiske og fælles for hele teamet er den ambitiøse og løsningorienterende ”Pippi Langstrømpe” mentalitet; hvis ikke vi har prøvet det før, så er vi nok gode til det. Vi har en flad struktur, løfter i flok og ingen er for gode til at give en hånd, når og hvor der er brug for det. 

 

Hvem leder vi efter? 

Vi leder efter en erfaren full-stack software engineer, som tør tage en bred rolle på sig. Du bliver en key player på et lille team og skal – med sparring og samarbejde naturligvis – turde tage ansvar for dine opgaver hele vejen fra produktudvikling, design implementering, test driven developmentdeployment, orkestrering til det dertilhørende infrastruktur og monitorering i produktion. Samtidig skal du ikke være bleg for at tage fra, når en backup fejler, brugere har spørgsmål, eller en kollega har brug for en livline.  

Vi forventer, at du udfordrer dig selv, søger ny viden og at du tager ansvar for egen læring. Vi tilbyder til gengæld en rolle, hvor du kan få lov til at udvikle dig selv og dine kompetencer i den retning, du synes er interessant. 

Vi ser gerne, at du krydser flere ting af listen: 

  • Du er løsningsorienteret, ansvarsfuld og slipper ikke en bold, før den er skudt helt i mål 
  • Du kan kommunikere med ikke-tekniske kolleger om projekter og opgaver 
  • Du finder dig godt til rette i samarbejdende teams på tværs af forretningen 
  • Har praktisk erhvervserfaring med PHP udvikling, MVC frameworks, JavaScript frontends og RDBMS som f.eks. MySQL 
  • Måske har kendskab til, eller mod på at lære mere om; PostgreSQLMongoDBGraphQL og teknologier/platforme som Chef, Flynn.io, AWS, GitHub Actions, DataDog, mf. 

 

Et kig under motorhjelmen 

Vores tekniske platform er centraliseret omkring en solid produktionsmotor, skrevet i PHP, som er omdrejningspunktet for flere macroservices vi, siden platformen så sit lys i 2011, har bygget og launchet sideløbende med kontinuerlig udvikling af vores primære platform. 

Historisk har vores fortrukne udviklingssprog været PHPmens vores nyere services i højere grad er udviklet ud fra vores devise om the right tool for the job, hvorfor vi har services i produktion i teknologier som Ruby on Rails, Go, Node.js samt React.js SPAsGraphQL APIs, mf. 

Vi står i øjeblikket overfor en hæsblæsende periode, hvor vi skal løfte vores platform til the next level, samtidig med at vi har en masse spændende projekter på vores roadmap, som skal understøtte vores mål om at blive den absolut nemmeste partner at arbejde sammen med. 

 

Klar til at tage næste skridt? 

Har ovenstående givet dig blod på tanden, så send en ansøgning til Mathias Lynnerup Jakobsen, CTO, på e-mail mathias@voicearchive.comVi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål, så ræk endelig ud til Mathias på mail eller tlf. 28107688. Vi ser frem til at læse din ansøgning! 

 

VoiceArchive er en del af Arnsbo Group koncernen, med 70+ medarbejder globalt. Læs mere på arnsbogroup.com.