Handelsbetingelser
Betalinger
-
Kunden påtager sig ansvaret for at betale den aftalte pris i henhold til de betalingsbetingelser, der er angivet i tilbuddet.
-
Alle priser er netto, hvilket betyder, at alle yderligere omkostninger såsom moms, told og andre gebyrer pålagt af tredjepart afholdes af Kunden.
-
Kunden opnår først permanente brugsrettigheder, når fuld betaling for indspilningen er modtaget.
-
Manglende betaling kan medføre tilbagekaldelse af brugsrettigheder.
Intellektuel ejendomsret
-
Alle immaterielle rettigheder til de leverancer, der produceres i et projekt, overgår til Kunden ved fuld betaling af alle skyldige beløb til VoiceArchive.
-
VoiceArchive forbeholder sig retten til at opbevare en kopi af leverancerne med henblik på eventuelle genindspilninger, rettelser eller opdateringer, medmindre Kunden udtrykkeligt anmoder om andet.
Aflysninger og bookinggebyrer
-
Hvis Kunden annullerer en ordre, efter at den er påbegyndt, er VoiceArchive berettiget til at opkræve et indspilningsgebyr. Dette gebyr vil ikke overstige ordrebeløbet.
-
Hvis en live-session eller booking af en stemmekunstner aflyses mindre end én arbejdsdag før den planlagte afvikling, er VoiceArchive berettiget til at opkræve et bookinggebyr, som heller ikke vil overstige ordrebeløbet.
Annullering af brugsrettigheder
For visse typer projekter er den tilbudte pris opdelt i:
-
Indspilningsarbejde (“Basic Studio Fee (BSF)”)
-
Pris for brugsrettigheder (“usage fee”)
Hvis Kunden vælger at opsige projektet eller brugsrettighederne før den aftalte periode, gælder følgende:
-
Hvis Kunden annullerer projektet før indspilningssessionen, betaler Kunden 50 % af BSF og 0 % af usage fee.
-
Hvis Kunden annullerer projektet efter indspilningssessionen, men før levering af speak, betaler Kunden 100 % af BSF og 0 % af usage fee.
-
Hvis Kunden annullerer projektet efter levering af speak, men inden for de efterfølgende 14 dage, betaler Kunden 100 % af BSF og 0 % af usage fee.
-
Hvis Kunden annullerer projektet efter levering af speak, men før brugen af speak påbegyndes, betaler Kunden 100 % af BSF og 50 % af usage fee.
-
Hvis Kunden annullerer brugsrettighederne efter brugen af speak er påbegyndt, betaler Kunden 100 % af BSF og 100 % af usage fee.
-
Både VoiceArchive og Kunden forpligter sig til skriftligt at underrette hinanden om enhver annullering af projektet eller brugsrettighederne samt at fremlægge en gyldig begrundelse og dokumentation herfor.
-
Annulleringsgebyret skal betales inden for 30 dage fra annulleringsmeddelelsen.
-
Ved annullering er begge parter enige om at ophøre med brugen af og slette speak-materialet.
Forsinkelser
-
VoiceArchive bestræber sig på at levere ordrer rettidigt, og 95 % af alle ordrer leveres til tiden. Forsinkelser kan dog forekomme.
-
I sådanne tilfælde vil VoiceArchive arbejde på at finde en alternativ løsning, der kan tilfredsstille Kunden.
-
Kunden kan ikke rejse krav om erstatning for tab forårsaget af forsinkelser i levering eller ydelser.
Genindspilninger
-
VoiceArchive vil uden ekstra omkostninger for Kunden rette fejl begået af VoiceArchive eller deres leverandører.
-
Fejl omfatter blandt andet oplæsningsfejl, udtalefejl (på trods af leveret udtalevejledning), manglende overholdelse af den angivne stil samt postproduktionsfejl såsom filopdeling og filnavngivning.
-
Hvis Kunden ønsker tekstændringer efter købstidspunktet, vil der blive opkrævet et ekstra gebyr.
-
Tekstændringer på op til 200 ord udført af anbefalede stemmetalenter faktureres med USD 150.
-
Priser for ændringer udført af ikke-anbefalede stemmetalenter kan variere, og Kunden vil blive informeret om prisen, før ordren bekræftes.
-
Tekstændringer på over 200 ord faktureres til listepris.
-
Genindspilninger og tekstændringer accepteres op til tre måneder efter levering.
Juridiske bestemmelser
-
Disse vilkår og betingelser
-
(a) erstatter alle tidligere skriftlige eller mundtlige aftaler mellem Kunden og VoiceArchive,
-
(b) kan ikke ændres, modificeres eller ophæves, og
-
(c) er bindende for og kommer parterne samt deres respektive arvinger, efterfølgere og rettighedshavere til gode.
-
-
Disse vilkår og betingelser, herunder enhver tvist om deres eksistens og gyldighed, er underlagt dansk ret, med undtagelse af FN’s konvention om internationale løsøbsaftaler (CISG) og uden hensyntagen til internationale lovvalgsregler.
-
Enhver tvist, der udspringer af eller har forbindelse til disse vilkår og betingelser, skal afgøres ved voldgift administreret af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med dets regler.
-
Voldgiftsklausulen udelukker ikke midlertidige retsmidler såsom fogedforbud eller lignende foranstaltninger forud for iværksættelse af voldgiftssag.
-
Voldgiftsstedet er Aarhus, Danmark, og voldgiftssagen føres på engelsk.
Brug af AI og syntetiske stemmer
-
Enhver brug af lydmateriale leveret af VoiceArchive – herunder, men ikke begrænset til, demoer, samples, previews eller færdige optagelser – til træning, skabelse, generering, kloning eller modificering af AI-genererede, syntetiske eller maskinlæringsbaserede stemmemodeller er strengt forbudt.
-
Lyddemoer, der downloades eller tilgås via VoiceArchives hjemmeside, må ikke helt eller delvist anvendes til nogen form for AI-genereret voice-over, stemmekloning eller syntetisk tale, hverken til kommercielle eller ikke-kommercielle formål.
-
Ved køb af en voice-over fra VoiceArchive tildeles Kunden brugsrettigheder, der udelukkende er begrænset til den aftalte anvendelse som angivet i tilbud og ordrebekræftelse.
-
Disse rettigheder omfatter ikke retten til at anvende optagelserne til AI-genereret voice-over, stemmekloning, oprettelse af datasæt eller anden lignende automatiseret eller syntetisk reproduktion.
-
Enhver uautoriseret brug af VoiceArchives lydmateriale til AI-relaterede formål betragtes som en væsentlig misligholdelse af disse vilkår og betingelser og kan medføre øjeblikkelig tilbagekaldelse af brugsrettigheder samt eventuelle retslige skridt.