Hvorfor du skal bruge et speaker bureau til dine voice-over
Du får, hvad du betaler for; det ordsprog gør sig i høj grad gældende, når det kommer til markedet inden for voiceovers, hvor kvalitet kan være svingende. Og her er det vigtigt, at du ikke blot vælger det første eller det billigste, som du støder på. Du skal tage dig tid til at researche de forskellige speakerbureauer, så du får en udbyder, der interesserer sig for dit projekt.
Med den rette kvalitetsvoiceover kan du bringe dit videomateriale til live og levere et autentisk budskab eller formidle information. Med en voiceover kan du komme ud til den tiltænkte målgruppe på en mere relaterbar måde og derved maksimere effekten af kampagnen. Og der er ingen skam i at få hjælp til det.
I det her indlæg vil vi komme nærmere ind på, hvad et professionelt full-service speakerbureau kan hjælpe dig med, og hvad fordelene er ved at vælge et professionelt agentur, som står for hele voiceover-produktionen.
Hvad er et speakerbureau?
Et speakerbureau tager sig af forskellige voiceover-servicer, hvor de har til formål at hyre voice-artister til at tage sig af deres kunders projekter. Det kan være i forbindelse med fx reklamer, videoer, lydbøger, e-learning mv. Hvor meget bureauet er inde over processen, er forskelligt fra bureau til bureau, men et full-service voiceover-bureau hjælper som regel med:
- planlægning
- rekruttering af stemmetalenter
- manuskriptudvikling
- manuskriptoversættelse
- voiceover-produktionen
Du skal derfor være sikker på, at det pågældende bureau kan hjælpe dig med lige præcis dit voiceover-projekt.
5 fordele ved et professionelt speakerbureau
1. Hele voiceover-produktionen bliver håndteret for dig
Dette er den bedste fordel for mange virksomheder, uanset hvor meget speaks bliver anvendt hos dem. Ved at vælge et full-service bureau får du professionelle til at håndtere hele processen for voiceover-produktionen, så du ikke selv skal gøre det.
Som du kunne læse tidligere, er der mange trin, der skal være styr på, når det kommer til udarbejdelsen af en voiceover. Det er alt fra planlægning og rekruttering til manus og kvalitetssikring. Du skal dermed ikke fokusere på projektledelse i nogen af de ovennævnte faser.
Derfor handler en god voiceover ikke bare om at finde en dygtig voice artist, men også om at finde et bureau, der kan håndtere de faser, som du ikke selv har tid eller ressourcer til.
2. Stemmerne er nøje udvalgt til dit projekt og budskab
Stemmen er altafgørende i en voiceover. At finde den rette stemme til ens projekt er for mange den største udfordring i voiceover-produktionen. Der skal nemlig vælges en voice artist, der kan levere dit budskab med en stemme, der understøtter din hensigt og taler troværdigt til målgruppen.
Et professionelt speakerbureau vil have et arsenal af kontakter og freelancere, som de kan tage kontakt til, hvad end det kommer til voice actors/actresses, teknikere, studier eller faciliteter. Så bliver det nemt at finde den rette stemme til dit video-content. Hos VoiceArchive har vi vores søgesystem, Voice Finder, hvor du kan browse igennem forskellige stemmer.
3. En kvalitetssikring, der garanterer høje standarder
Et voiceover-bureau har mange omfattende kvalitetssikringssystemer, som sikrer dig et ensartet resultat på tværs af projekter og kampagner. Du kan derfor forvente voiceovers med en høj standard på tværs af alle produktionstrin, som vil blive opretholdt på alle fremtidige projekter.
Dette er særligt essentielt, hvis du kommer med off-on-projekter og ønsker at have den samme høje kvalitet hver gang. Dette kan på sigt hjælpe dig med at udvikle et langsigtet forhold til et bureau, som du altid kan stole på.
4. Teknisk kvalitetskontrol
Alt efter hvor du bestiller din voiceover, kan den tekniske kvalitet være problematisk, særligt hvis du bestiller fra et større marketplace eller bruger AI-teknologi. Du skal passe på med at bestille en amatør, da dette kan resultere i flere tekniske udfordringer såsom baggrundsstøj pga. dårlig lydisolering og rumklang og ekko pga. dårlig akustik. Du risikerer, at dit projekt bliver væsentligt dyrere end først antaget, da optagelserne skal kasseres på grund af den dårlige lyd.
Ved at vælge et speakerbureau får du en høj teknisk kvalitet i dit slutprodukt. Optagelserne vil være foretaget i et yderst kontrolleret miljø i isolerende og akustik-behandlede rum med højkvalitetsmikrofoner. Du får med andre ord det, som du betaler for – kvalitet.
5. Større variation til kreative kampagner
Hos et professionelt speakerbureau får du adgang til mange unikke voice artister, der er specialiserede inden for forskellige nicher, som du kan bruge til forskellige projekter. Det kan være alt fra storytelling og reklamer til telefonsvarerbeskeder og e-learning.
Det betyder, at du har en meget større variation af stemmer at vælge imellem, hvor bureauet i samarbejde med dig vil lokalisere dit brands budskab og indhold på en ny måde, så det rammer pletskud hos den relevante målgruppe. Hos VoiceArchive har vi mere end 2.100 voice actors og actresses på over 150 sprog.
Derfor skal du vælge VoiceArchive
Hos os har vi mantraet “one message, one voice”, og derfor er du garanteret voiceovers af den højeste kvalitet med en lynhurtig levering og til en fair pris. Sammen kan vi finde den specifikke stemme, der skaber den mest troværdige og inspirerende oplevelse for jeres målgruppe. Og hvis du søger dubbing i stedet for voiceovers, har vi et søsterselskab, ADRENALINE, der kan hjælpe med dette. Her er du garanteret samme tårnhøje kvalitet.