Din guide til den perfekte explainer video
Explainer-video explained
Hvilken voiceover skal du bruge til din explainer-video?
Kan du fortælle din historie på 30 sekunder?
Det er, hvad en god explainer-video kan. For når du skal fortælle, hvad dit produkt eller service kan, og hvorfor folk skal købe det, er det afgørende, at de kan forstå det på et splitsekund.
Et splitsekund, hvor alle fordele, features og finurligheder skal vises frem.
For at det kan lade sig gøre, skal du have en god voiceover, der kan tage din potentielle kunde i hånden og forklare din historie, dit produkt eller service kort og godt.
Men hvordan bruger du voiceover i explainer-video på den bedst mulige måde? Det dykker vi ned i her.
PS: Hvis du scroller længere ned, finder du et konkret eksempel på brugen af voiceover i en explainer-video.
Hvad er en explainer-video kort fortalt?
Lad os lige skære det ud i pap: En explainer-video er en video, der kort og simpelt (men ikke at forglemme interessant), skal fortælle om din virksomhed. En video, der kommunikerer dine vigtigste budskaber, så din målgruppe forstår, hvad det er, du leverer. Hvis de forstår, hvad det er, og hvorfor de skal købe det, er der meget større sandsynlighed for, at de investerer i dig.
Der findes flere forskellige typer af explainer-videoer:
- Live-action – med rigtige personer og produkter, hvilket fungerer godt til virksomheder, der sælger fysiske produkter.
- Screencast – en skærmoptagelse, der viser din service. Denne version er god, hvis du vil holde videoproduktionsomkostningerne nede.
- Animeret – er den mest populære form for explainer-video, fordi du nemmere kan vise din service på en enkel måde. Den er fx oplagt til softwarevirksomheder, der ikke har et fysisk produkt.
Det er sidstnævnte animerede explainer-video, vi tager udgangspunkt i her, da det også er her, voiceover virkelig giver mening og spiller en rolle. Lad os hoppe ud i det.
Hvilken rolle spiller voiceover i din explainer-video?
En kæmpe rolle. Det er, hvad voiceover spiller for din explainer-video. For uden voiceover går budskabet tabt. Samtidig kan voiceoveren være det, der maker eller breaker din video.
Den rette voiceover kan skabe troværdighed, klarhed over emnet eller en helt særlig stemning, der kan løfte produktet og matche dit overordnede brand.
I en explainer-video er det visuelle som regel skabt for at formidle det, du gerne vil sige, på en enkel og visuel lækker måde.
Voiceover kan tilføje en vis dybde og dimension til indholdet, fordi det er med til at give et menneskeligt element, som seeren ikke nødvendigvis får gennem de animerede karakterer eller grafikker.
Voiceoveren kan derfor skabe en kraftigere forbindelse mellem de potentielle kunder og indholdet i videoen ved at give en mere personlig oplevelse. Den rette voiceover i din explainer-video er derfor afgørende for, hvordan seerne/lytterne opfatter dit budskab – især når det gælder animation explainer-videoer.
Hvordan finder jeg den rette voiceover til explainer-videoen?
Nu er du forhåbentligt ikke i tvivl om, hvor vigtig voiceoveren er. Men det er ikke en hvilken som helst voiceover, du skal have fingrene i. Det skal være den rette voiceover. Men hvordan finder du den rette voiceover?
Jo, først og fremmest skal din voiceover matche videoens manuskript. Et manuskript, som gerne skal kunne:
- sætte spørgsmålstegn ved kundens måde at gøre tingene på
- tydeliggøre en udfordring eller et dilemma, som kunden skal have løst
- introducere svaret på udfordringen
- forklare alle fordelene ved produktet eller servicen.
Stemmeskuespilleren skal kunne sætte trykket rigtigt og fremhæve de vigtige pointer – kun ved hjælp af stemmen. Har dit manuskript fx spørgsmål, der udstiller den problemstilling, som kunden står i? Så skal stemmeskuespilleren kunne sætte spørgsmålene under en lup og fremhæve dem med en tydelig entusiasme.
Dernæst skal du vælge en stemmeskuepiller, der matcher dit brand og produkt helt ind til kernen. Har I en overordnet smart-i-en-fart-vibe, fordi I sælger hurtige apps til et ungt publikum, eller er viben mere nede på jorden, fordi I sælger software og skal ramme store, seriøse virksomheder?
Explainer-videoen skal kunne ramme ned i de bokse og gå hånd i hånd med det brand, I allerede har – og derfor skal voiceoveren kunne det samme.
Sidst, men ikke mindst skal du overveje de helt basale faktorer som:
- hastighed og rytme
- køn og ønsket lyd
- målgruppematch
- stemmemodulering.
Når du har styr på alt det ovenstående, er der ikke andet tilbage end at finde den rette stemme. Det kan du gøre ved at lytte en masse stemmeprøver igennem og forsøge at lytte efter alle de ovenstående elementer.
Find din voiceover hos os
Vi ved, hvor svært det er at finde den helt rette voiceover, men vi ved også, hvad der skal til. Hos Voicearchive har vi et fuldt kartotek af talentfulde stemmeskuespillere og kan hjælpe dig med at finde lige netop den voiceover, der kan løfte din explainer-video til det næste level.
Er du klar på at høre mere? Så må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi har et team af specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dig videre.