Account Manager med potentiale

Er du personen som formår at bidrage til udviklingen af vores globale salgsafdeling og gå med forrest i udviklingen af vores kundeportefølje - så læs videre.

 

Med direkte reference til head of sales bliver din opgave som ”account manager”, at udbygge vores kundeportefølje og key accounts i Europa, Emiraterne og Asien. Derudover forventes det også, at du bidrager til og indgår i videreudviklingen af vores nuværende globale salgs-setup. Du vil derfor ikke kun få medansvaret for at vedligeholde og udbygge vores nuværende kundeportefølje, men ydermere også få muligheden for at bidrage til udviklingen af vores salgsfokus, samt virksomhedens evner indenfor proaktivt salg.

 

Du vil få en hverdag, hvor du vil have kontakt til såvel mindre som større kunder i Danmark, Europa, Emiraterne og Asien. Du vil strukturereret udføre opsøgende salg i udvalgte, globale markeder. Du vil ydermere drive status- og udviklingsmøder med vores key accounts, for at tilsikre fastholdelse og udbygning af vores eksisterende kundeportefølje.

 

Arbejdsopgaver

  • Vedligeholdelse og udbygning af nuværende kundeportefølje og key accounts med fokus på Europa, Emiraterne og Asien.
  • Udarbejde salgstilbud og udbudsmateriale.
  • Udbygge vores nuværende kundevedligeholdelse.
  • Være med til at udarbejde markedsanalyser, samt produkt- & markedsudviklingsplaner.
  • Planlægge og udføre opsøgende salg.
  • Medvirke til udarbejdning af nye salgsmetoder & processer.
  • Være med til at opbygge et effektivt og globalt salgsteam.

 

Vores forventninger
Forstår kundernes forretning og har en struktureret og begavet tilgang til salg, hvor du balancerer den personlige relation med det forretningsmæssige og resultatsøgende. Du er tillidsvækkende, har gode kommunikationsevner og skaber ubesværet gode relationer med dine kunder. Du har et godt drive og kan udfordre kunder og kolleger med nye tiltag og synsvinkler, for at tilsikre forandring mod det nye.

 

Som person er du udadvendt og ser det halvfyldte glas frem for det halvtomme. Du trives i en mindre vækstvirksomhed med et stort potentiale. Et potentiale, hvis udfoldelse du vil have en stor effekt på. Har du global erfaring og erfaring med salg på C-niveau er det et plus.

 

Da vi opererer med globale kunder og er ved at udbygge vores organisation globalt, skal du beherske engelsk i både skrift og tale. Taler du arabisk eller finsk er det et plus.

Du vil have base på vores hovedkontor i Aarhus, men rejseaktivitet på ca. én uge årligt kan forekomme. Derfor skal du til en mindre grad have mulighed for rejseaktivitet og fleksibilitet.

 

Uddannelse & erfaring
Din uddannelse er formentlig en videregående uddannelse, men vigtigst af alt skal du have erfaring med salg og opbyggelse og vedligeholdelse af en forskelligartet kundeportefølje. Brancheerfaring er ikke afgørende, men du skal have flere års erfaring med løsningsorienteret salg.

 

VoiceArchive
VoiceArchive er Europas førende voice over-bureau med solidt fodfæste på det globale voice over-marked. Vi leverer til mange industrier og førende brands som Google, BMW, Jabra, Netflix, AirBnB, RTL, Amazon, SAP, Microsoft og HP.

Vi har kontorer i Danmark (HQ), London, New York, Sverige og Holland og er 100 % privatejet. VoiceArchive er en del af Arnsbo Media Gruppen.

 

Mere information om virksomheden og vores services på www.voicearchive.com og- eller på www.arnsbomedia.com.

 

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med billede samt dit CV vedhæftet så hurtigt som muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Mærk din ansøgning “Det er da mig, der er jeres nye, seje Account Manager?” og send den til VoiceArchive, via e-mail til job@arnsbomedia.com.

 

Har du uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anna Sticken eller skrive til job@arnsbomedia.com.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!


No comment(s)
Write your comments